| OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL - OG SVAR !
Q: Hvorfor er nogle gulve i lavprisbyggemarkeder så billige?
A: Der er flere faktorer, som spiller ind mht. prisen på trægulve. Det er bl.a. tykkelsen på slidlaget (det øverste lag hårdttræ). Jo tykkere desto bedre, da det så kan slibes ned flere gange, men det er også dyrere. Desuden betyder selve sorteringen også meget, et gulv med mange knaster og farveforskelle er selvsagt billigere end et fejlfrit ensartet gulv.
Gulvexperten.com's gulve er alle håndsorteret, så evt. fejl er frasorteret. Derudover har alle lamelgulvene et slidlag på 3,6mm, der betyder, at det kan slibes helt op til 5-6 gange.
Q: Hvad er forskellen på et parketgulv, plankegulv og massivgulv?
A: Som det ses på billedet til højre, består et parketgulv af 3 korte smalle stave ved siden af hinanden. Et plankegulv består kun af 1 stav, som går igennem hele brættets længde. Der vil være større farvespil i et parketgulv pga. de mange stave, hvorimod et plankegulv vil være mere ensartet. De massive gulve har samme udseende som planke-gulvene, men består kun af hårdttræ. De massive gulve har den fordel, at de kan høvles ned gang på gang, da de ikke kun har et tyndt slidlag, men er det samme træ hele vejen igennem. De massive gulve er de mest eksklusive.
Q: Hvad betyder det, at et gulv er lamelopbygget?
A: Et lamelopbygget gulv består typisk af 3 dele. Øverst et slidlag, dernæst en tykkere kerne, og nederst et tyndt bundlag. Lamelgulve er et billigt alternativ til massive gulve. Lamelgulve er desuden meget formstabile pga. den tykke kerne og bundlaget.
Q: Hvad er forskellen på det limfrie Click-system, og det traditionelle fer/not gulv?
A: Gulvexperten.com's trægulve med click-system er meget nemme at montere - helt uden lim. Trægulvene er konstrueret med en speciel udfræsning, som "låser" gulvbrædderne sammen efter lægning. Trægulve med fer og not skal limes med en trægulvlim langs hele brættets længde og over enden. Der følger udførlige læggevejledninger med trægulvet.
Q: Hvornår skal man vælge et 22mm gulv istedet for et 14mm gulv?
A: Man skal vælge et 22mm gulv, hvis det skal lægges på strøer. Den ekstra tykkelse gør, at gulvet ikke bøjer ned mellem strøerne. Der skal være en strøafstand på max 50cm.
Q: Hvilke gulve kan lægges på gulvvarme?
A: Langt de fleste typer trægulve kan lægges på gulvvarme. Gulvexperten.com anbefaler dog ikke at BØG, AHORN, JATOBA og WENGÉ lægges på gulvvarme. Der stilles ingen garanti ved brug af massive gulve brugt til gulvvarme. Se desuden på beskrivelsen til hver gulvtype, om det er velegnet til gulvvarme. Gulvvarmevejledning.
Q: Er der garanti på gulvet?
A: Udover de almindelige handelsbetingelser, gives der følgende garanti på BKB's produkter. BKB yder 25 års garanti på strukturens holdbarhed og 10 års garanti på overfladen, hvis gulvene anvendes til almindelig beboelse.
Q: Vi ønsker et meget hårdt og slidstærkt gulv, hvad skal vi vælge?
A: Jo hårdere gulvet er, desto sværere er det at lave mærker i. På meget udsatte steder som i firma entreer, konferencerum osv. kan man med fordel vælge et trægulv med en høj hårdhed. Se i skemaet til højre hvilken hårdhed de forskellige trætyper har.
| 3-stavs lamelparket
1-stavs lamelplank
Massiv plank
 .gif)
Klik på billedet, for at se et større billede |